Brænder du for product management, analyse og forretningsforståelse? Og kunne du tænke dig at bruge dine evner indenfor levering af medicinsk udstyr til sundhedsvæsnet?
Vi søger en dygtig og engageret studentermedhjælper, der vil spille en vigtig rolle i samarbejdet med vores produktchefer. Som studentermedhjælper vil du indgå i det daglige arbejde med kollegaer og produktchefer på vores kontor på Frederiksberg. Stillingen er på mellem 15 og 25 timer ugentligt. Gerne med opstart snarest muligt.
Du får praktisk erfaring med medicinsk udstyr, fra analyse og koordinering til håndtering af produkter, og indsigt i medicoindustrien samt Mediq som virksomhed. Vi tilbyder et spændende og godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed og kvalitet samt mulighed for at tage ansvar og bidrage til både planlægning og eksekvering.
Teamet består af erfarne produktchefer, som du vil arbejde tæt sammen med og få sparring fra i hverdagen.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med:
- Assistere produktchefer i deres daglige arbejde
- Pakning og klargøring af produkter til udbud
- Udarbejdelse af præsentationer og materiale i PowerPoint
- Datahåndtering og analyser i Excel
- Opdatering af produktinformation og databaser
- Bidrage til markeds- og produktanalyser
- Support på produktlanceringer og kampagner
- Ad hoc-opgaver på tværs af teamet
Vi forestiller os, at du:
- Er på din bachelor eller starten af din kandidatuddannelse inden for eksempelvis erhvervsøkonomi, kommunikation eller marketing
- Har lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Har gode kompetencer i systemer, Excel og PowerPoint
- Det er en fordel, hvis du har sundhedsfaglig viden
- Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk
Du ser dig selv som én, der:
- Er ambitiøs, nysgerrig og proaktiv
- Motiveres af både analytiske og praktiske opgaver
- Har en analytisk tilgang og evner at omsætte data til indsigt
- Er god til at holde overblikket, også når der er mange bolde i luften
Hvad får du?
Du får en studenterstilling med reelt ansvar og varierede opgaver, hvor du opnår hands-on erfaring med product management i praksis. Du får indsigt i, hvordan produkter håndteres i en international virksomhed, samt en bred kontaktflade i organisationen. Hos Mediq tilbyder vi en uformel tone, højt til loftet og plads til latter.
Lyder det som noget for dig?
Upload din ansøgning med CV på https://www.karriereimediq.dk/ hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Vær opmærksom på at af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger via karrieresitet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Elming, Lead Product Management på 22 89 88 64 eller sende en mail til cecilie.elming@mediq.com.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Du bliver en del af en international koncern
Mediq Danmark er den største leverandør af medicinsk udstyr til den danske sundhedssektor. Mediq Danmark er oprindelig grundlagt som en dansk familievirksomhed, der går 50 år tilbage. Mediq Danmark samarbejder med alle dele af den danske sundhedssektor, herunder hospitaler, lægepraksis, kommuner, institutioner og kronikere. Vi har et mål om at være nr. 1 eller 2 i alle de markedssegmenter, vi arbejder med - og stræber derfor konstant efter at levere optimale løsninger og den bedste service til alle de kunder, vi samarbejder med. Vi er 170 medarbejdere i Danmark og er en del af den internationale Mediq-koncern med mere end 2500 medarbejdere fordelt på selskaber i 13 lande i Europa. I Norden er Mediq den største leverandør af medicinsk udstyr via selskaberne i hhv. Sverige, Norge, Finland og Danmark, hvor vi på tværs af landene forhandler 37.000 produkter.